Hvorfor stålskrot er den hurtigste vej til grøn omstilling for stål

Vi skrev tidlgere om, hvorfor højkvalitets stålskrot er nødvendigt for den grønne omstilling. Den post handlede mest om kvalitets- og pålideligheds-fordelene for slutbrugerne. Men der er flere fordele ved stålskrot i forhold til den grønne omstilling.

Primært (eller "jomfru-") stål fremstilles fra jernmalm, nu om dage mest ved hjælp af den yderst CO2-intensive Blast Furnace-Basic Oxygen Furnace (BF-BOF) proces. De to hovedudfordrere til at dekarbonisere primær stålproduktion er 1) Direct Reduced Iron-Electric Arc Furnace (DRI-EAF) baseret på grøn brint og 2) Carbon Capture Utilisation and Storage (CCUS). Af de to er DRI-EAF både mere teknisk og kommercielt udviklet, men CCUS er hastigt ved at indhente det forspring.

Ifølge World Economic Forum har en DRI-EAF-proces med anvendelse af grøn brint et potentiale til at reducere udledninger med op til 97%, men det indebærer en forventet "grøn" ekstraomkostning på 35-70%, når der sammenlignes med konventionelle BF-BOF-processer. Desuden har begrænsninger med hensyn til EAF'ers kapacitet i forhold til de store BF-BOF højovne og typisk brug ved mindre faciliteter indflydelse på den mulige anvendelse af denne teknologi.

Stadig ifølge World Economic Forum forventes de fleste CCUS-baserede teknologier ikke at blive kommercielt tilgængelige før efter 2028. CCUS-teknologier har potentialet til at nedbringe udledninger med op til 90% sammenlignet med BF-BOF. Bioenergy carbon capture and storage (BECCS), en modificeret CCUS-teknologi, kan opnå helt op til negative udledninger fra BF-BOF, skønt resultatet er afhængigt af kilden til bioenergi. Uanset den konkrete teknologi medfører alle CCUS-teknologier en betydelig grøn meromkostning på 65-120%. Selvom DRI-EAF med CCUS er teknisk mulig ville effektiviteten af dens CO2-fangst være begrænset, fordi CO2-koncentrationen i udstødningsgasserne er lav. Derfor er CCUS-teknologier bedst egnede til dekarbonisering af BF-BOF-aktiver, givet den højere koncentration af CO2 i gasserne fra deres højovne.

For sekundær (dvs. skrot-) ståldekarbonisering er EAF-baseret produktion med anvendelse af 100% vedvarende elektricitet en moden og tilgængelig teknologi. World Economic Forum anslår, at EAF-teknologi kan reducere udledninger med 90-95% sammenlignet med BF-BOF, med en kun marginal omkostningsforøgelse på 8-13%. Selvom der er begrænsninger for brugen af skrot på grund af variation i kvaliteten på skrottet, så ville brug af maritimt stålskrot være en betydelig faktor i at reducere de begrænsninger, som også tidligere argumenteret.

Hvis vi ser på andre brancher and stål, så antyder de tal, der hviskes til os, at de slutkunder, der er fremme i skoene, er parat til at betale 4-30% mere for karbon-reducerede varer eller tjenesteydelser. Den yderligere omkostning ved karbon-reduceret stål fremstillet med brug af højkvalitets skrot og EAF'er drevet af vedvarende elektricitet synes således at være godt indenfor smertetærsklen på "first-mover"-kunder, og er derfor det åbenlyse valg for at begynde seriøst at dekarbonisere stålindustrien.

Det er selvfølgeligt ikke nok. Den globale stålefterspørgsel forventes at være en hel del højere end den mængde stål, der kan cirkuleres tilbage i økonomien, så i den forudsigelige fremtid vil der være et behov for primært stål. Som antydet af World Economic Forum forventes den kommercielle og tekniske konkurrencedygtighed for dekarbonisering af primær stålproduktion at ligge en del ude i fremtiden, og der er derfor behov for et virkelighedsnært, realistisk klassifikationsværktøj til evaluering af nøjagtigt hvor "grøn" en given stålproduktionsfacilitet er indenfor sin kategori. Det er ikke forbavsende, at stålskrot spiller en rolle i netop sådan et værktøj, som er foreslået af den tyske Wirtschaftsvereinigung Stahl. Værktøjet foreslår at evaluere produktion ud fra de to akser indeholdt udledning og procentandel af skrot benyttet. Produktionen placeres derefter på en glidende skala som følger:

Vi synes det er et glimrende forslag, der lægger vægt på vigtigheden af at benytte skrot, mens det tillader branchen at sammenligne sig selv indenfor egne kategorier, og vi ville være glæde hvis dette værktøj kunne finde anvendelse ved bestemmelsen af "grønne påstande" for branchen.