Vi har fået bevilget seed funding fra Den Danske Maritime Fond!

2022-07-09

Vi er utrolig stolte over at have fået vores første bevilling i form af seed funding fra Den Danske Maritime Fond.

Den Danske Maritime Fond er en privat, erhvervsdrivende fond, som blev stiftet i 2005 i forbindelse med omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond.

Fondens formål er at yde økonomisk støtte til initiativer, der kan medvirke til at fremme en positiv udvikling af dansk skibsfart og / eller dansk værftsindustri, med et mål om at skabe nye arbejdspladser og styrke branchen internationalt. Fonden støtter bl.a.:

  • Aktiviteter indenfor fremtidens måde at effektivisere, optimere, automatisere og digitalisere i den maritime sektor
  • Aktiviteter, der medvirker til grøn omstilling af Det Blå Danmark
  • Aktiviteter i den maritime sektor, der understøtter FNs 17 Verdensmål, eksempelvis miljø, klima, cirkularitet, innovation, uddannelse og lige muligheder

Vores idéer drejer sig netop om innovation og forbedring indenfor de nævnte områder, og det er særligt velkomment for os at have fået støtte fra den fond, som mest direkte og specialiseret beskæftiger sig med den maritime sektor. For os er det en blåstempling af vores idéer og deres potentiale, når en så specifik fond vælger at støtte os.


Læs mere om vores seed Funding her: Start-up vil sikre ansvarligt skibsophug ved hjælp af kunstig intelligens og blockchain (dendanskemaritimefond.dk)

Læs mere om Den Danske Maritime Fond og dets arbejde her: Om Fonden (dendanskemaritimefond.dk)

Vi takker tusind gange for tilliden, som Den Danske Maritime Fond har vist os, og ser meget frem til et frugtbart samarbejde til gavn for Det Blå Danmark.